ogsaa vil medføre sine Svagheder. Det er ikke Døde, der skulle fremhentes af Gravene — om end af og til ogsaa Gjengangere maaskee ville vise sig, især i vore Dage, der ikke ere frie for Spøgelser og Spøgelsefrygt; men det er væsentlig levende Aander, der skulle gjenopstaae i vor Aand og der inderlig tilegnede begynde en ny betydningsfuld Udvikling. Jeg kan ikke negte mig den Fornøielse at anføre, at jeg for en Menneskealder siden (i en Afhandling indført i Fichtes og Ulricis philosophische Zeitschrift 1859) har forudsagt en saadan Gjenopstaaen af Fortidens Systemer, hvad allerede med Kant er gaaet i opfyldelse. (I den samme Afhandling var der forresten nogle yderligere Spaadomme, der vare holdte i apokalyptisk Billedstil, og som jeg her ei skal gjentage). Og von Hartmann, den berømte Forfatter af „die Philosophie des Unbewussten“, siger etsteds, om jeg ikke mindes feil, om sig selv, at han er „en Hegelianer af 1880“ — en Hegelianisme, som dog ved den stærke Tilsætning af schopenhauersk Nihilisme og Pessimisme har noget Sygeligt og Uhyggeligt og maaskee ikke upassende kunde kaldes et hegelsk Spøgelse.
I England er den stærkt fremtrædende Empirisme og Naturalisme, der havde sin fornemste Repræsentant i John Stuart Mill (hvis Standpunkt betegner den største Idee- og Fornuft-Fjernhed, idet han ikke engang vil vide af noget Erkjendelsens eller Tilværelsens System, som dog er den nødvendige Forudsætning for enhver fornuftig Betragtning), aabenbart i Tilbagegang. Stuart Mill selv synes i et af sine sidste Skrivter at gjøre en Vending henimod Agnosticismen, idet han siger, at hverken Atheisme eller Theisme kan bevises, men den sidste kan dog antages som en mulig og for Livet fordeelagtig Hypothese, naar man blot opgiver Overtroen paa en absolut, almægtig Gud; man kan vel tillægge ham et vist Overopsyn over den nærværende Tilværelse og en god Vilje, som han dog mangler Magt og Viisdom til at gjennemføre (!). Men disse sidste Tanker synes ikke at vinde nogen almindelig Sympathie. Selv Herbert Spencer med sin Evolutionisme og Agnosticisme er vel endnu i stor Anseelse, men synes dog
