Side:Macbeth-no.djvu/6

Denne siden er korrekturlest

Stygt er vakkert, vakkert ſtygt: Gjennem Graavejr og Skodde glide vi trygt. (Forſvinde).

Anden Scene. En Lejr ved Fores.

Vaabengny. Kong Duncan, Malcolm, Donalbain, Le- nox, med Følge, komme. En blødende Kriger kommer dem imøde.

Duncan. Hvo er den blødende Mand? Hans Vunder vidne, Han kan berette os det ſidſte Nyt Om dette Oprørs Gang.

Malcolm. Det er den Høvding, Der, ſom en god og djerv Soldat, mig kjæmped Fra Fangenskabet løs. — Hil, tapre Ven! Meld Kongen hvad du veed om Kampens Tummel, Da du forlod den.

Krigeren. Tvivlſom var dens Udgang; Som naar to Svømmere ſin Kunst magtſtjele, Tæt ſammenklyngede. Den gruſomme Macdonwald, (Oprørernavnet værdig; dertil ſtempled Naturen ham med ynglende Lasters Sværm) Fra Vester-Nerne har Biſtand hentet, Fra Kernerne og Gallowglasſerne. Da ſmilte Lykken, den Forræders Frille, Til hans fordømte Færd; men Alt forgjæves. Macbeth den tapre (ſaadant Navn fuldværdig) Bød Lykken Trods, og med højtſvunget Sverd, Som dampede af blodig Straffedom, Lig Ærens Yndling hugged ſig ſin Vei, Indtil for Niddingen han ſtod.

--- Fores, Duncans Bolig.