8
Jeg vil gaa ned og raabe til dem: Fransk mænd! Man har været saa grusom at indbilde eder, at jeg ikke elsker Frankrige, jeg, som er kongens hustru, jeg, som er kronprinsens moder ! " Men -efter saadanne øieblikkes ophidselse mistede hun atter hurtig illusionen om at være istand til at røre sine fornærmere. Hver dag, hver time paa dagen var hendes liv en sjælelig kamp. Den korte tid af en maaned forandrede i paafaldende grad saavel hendes som prinsesse Elisabeths udseende. Navn lig var dronningen næsten ikke til at kjende igjen ; junidagens rædsel havde gjort hende tyve aar ældre end før. Hun var slidt af træthed, angst og vaagne nætter. Man havde givet løfter i mængdevis om at ville forsvare hende og hendes nærmeste. Men hvor var opfyldelsen af disse løfter at finde? Marie Antoinette, hendes børn og de faa, som vare forblevne tro i hendes tjeneste, var hvert øieblik udsatte for at miste sit liv. Dronningen selv gik kun tilsengs hver anden nat af frygt for snigmordere; og hun var nødsaget til at have en hund i sit soveværelse, for at den kunde gjø, dersom nogen sneg sig ind.
