=== MARIE ANTOINETTES FÆNGSELSTID OG DØD ===
1792—93.
Le caractére de Ia grandeur d’åme et du courage est de ne rien craindre, de ce pla cer au-dessus des événements et de n’en point connaftre d’insouffrables dans la de stinée humaine. „Devoirs“ de Ciceron.
I
Stemningen i Frankrige efter den tyvende juni 1792. Lafayette.
Føderationsfesten.
Dronningens samtale med fru Campan.
Inden af det franske hævede sig røster,alle somklasser misbilligede folkets samfund indtrængen i det der konge lige slot den tyvende juni 1792. Man beundrede kongens og hans families ro og mod. Fra provinserne sendtes der adresser, hvori man forlangte, at de skyldige skulde afstraffes. Mange udmerkede mænd havde 1789 med begeistring kastet sig i revolutionens arme. De havde bekjæmpet Ludvig den sekstende som enevældig hersker. Men de ønkede ikke at se ham som en forfulgt og ulykkelig mand; de vilde ikke tro, hvad man vedblivende spredte ud blandt befolkningen: at han hemmelig havde sam mensvoret sig med rigets hender. Inde i slottet fulgte besøg paa besøg, som bar vidne om, at der ogsaa blandt adelen endnu var deltagelse og troskab at hnde. Den otti-aarige marechal af Mouchy havde den tyvende juni stillet sig foran kongen for at beskytte ham. Da han indfandt sig dagen efter, ilede Marie Antoinette ham imøde og sagde til ham: Clara Tschudi: Marie Antoinette. 11l
1
