Daa Fulton steig ombor i baaten som laag i
New-York, va ein stor folkemuge samla, aa dei skjelte
Fulton ut for alt det vonde dei viste. Men daa baaten
sette seg i rørsle, daa va det som hamna sto aaende
av gleerop aa hurrarop, so mannen for ei stund
gløymde al den motgang aa alle dei vakenæter han
hadde havt.
Nokre dage seinare lyste Fulton til i bla-a, at han vikle faa istand fast rute paa Hudson millom New-York aa Alteny; væl 20 mil langt. Men berre 1 mann vaagde seg med den fyrste turen. Det va ein fransmann Andrieux.
»Skal De kje aat New-York med baaten?« spurde Andrieux.
— »Jau eg vil prøve,« svara Fulton
»Vil De ta meg med?«
»Ja tek De skaen sjøl so veit De, eg vil det«.
Fransmannen betalte billetten aa steig ombor. 6 dollars kosta det. Fulton vart sitjande aa nidstire paa pengane han helt i handa uta aa mæle eit or, so Andrieux tok te tru, at han hadde høyrt i mist om betalinga.
»Men va det kje det De forlangte?« spurde han.
Fulton vakna liksom or ein draum, aa gløste paa den framande, som saag at ei stor taare rann neover anlite hans.
— »Aarsak, sa Fulton med graatmaal, men eg kom te tenkje paa, at desse 6 dollars er fyrste løna eg hev faat for alt mit stræv med dampfarta. Eg
