sket, kan jeg ikke vende tilbage til Fader, og du véd ikke, hvor denne Tanke gjør mig lykkelig!»
Hun lagde sig strax hen paa Sengen. Hendes Øjne vare fulde af Taarer, men hendes Ansigt havde et næsten forklaret Udtryk, og da hun havde ligget lidt, faldt hun i en dyb og rolig Slummer. En Søvn, som den hun nu fik, havde hun sikkert ikke prøvet i lange Tider.
Vi begyndte altsaa nu i Forening paa et nyt Liv. Kleopatra var i jævnt godt Humør og forsikrede, at hun befandt sig vel. Naar hun ikke syede, hjalp hun Anna Karpovna med at lave Maden, men hvad hun saa tog sig for, talte hun altid om sin Vladimir, om hans udmærkede Forstand, hans udsøgte Manerer, hans Hjærtensgodhed og hans ualmindelige Lærdom, og jeg gik stadig ind derpaa, skjønt jeg sandt at sige havde faaet mer end nok af Doktor Blagovo. Hun var opfyldt af Tanken om at arbejde og skaffe sig en selvstændig Stilling og holdt paa, at hun vilde søge Uddannelse som Lærerinde eller som Sygeplejerske. Hun talte allerede med Kjærlighed om sit lille ufødte Barn og udbredte sig om, hvorledes hun vilde opdrage det; og da Vladimir Blagovo i hendes Øjne var det ædleste og bedste Menneske paa Jorden, gik alle hendes Planer kun ud paa at tildanne dette Barn i samme Mønster som Faderen.
Hendes Drømme om Fremtiden smittede ogsaa mig. Jeg læste ikke mere om Aftenen som i gamle Dage, men gik op og ned ad Gulvet og gav mine Tanker frit Løb. Og naar Kleopatra havde snakket i
