baade den Gamle og jeg kommer i Folkemunde, hvis vi skal have hende boende længer hos os. Se Mutter, hun kan nu ikke bringe over sit Hjærte, at sige til hende, at hun maa flytte, men det kan jeg, og jeg vil derfor lade Dem vide, at hun snarest maa se sig om efter en anden Lejlighed.»
Jeg sagde intet, men skyndte mig blot at komme ud af hans Bod, og samme Dag flyttede Kleopatra og jeg hen til Ræddiken. Vi havde ikke Raad til at betale en Droske og maatte derfor gaa til Fods. Jeg førte alle vore Ejendele med i en stor Bylt, og Kleopatra havde saaledes intet at bære paa, men blot det at flytte Benene voldte hende en saadan Anstrængelse, at hun hvert Øjeblik standsede og spurgte, om vi ikke snart var ved Maalet.
Endelig fik jeg da et Brev fra Marie.
«Kjære, gode Misail,» skrev hun, «jeg haaber, du vil tilgive mig, naar du hører, at jeg en af de første Dage rejser til Amerika med min Fader for at besøge Udstillingen i Chicago. Snart, snart skal jeg se Oceanet og flyve ud til fremmede Lande. Ja, jeg er næsten vanvittig af Glæde ved Tanken om, at jeg nu skal ud
