af, at jeg skulde dø med det samme. Medens jeg sad her i den dybeste Sjælekvide, hørte jeg min Søster snakke og le ude i Køkkenet, og lidt efter traadte hun ind til mig med en stor Krydderbolle i Haanden.
«Se saa,» sagde hun, «nu er der igjen kommen en hel Ladning Sukker, The og Hvedebrød, og selvfølgelig er jeg ikke i Tvivl om, at det er Anjuta Blagovo, der sender os alt dette. Ja, hun er trofast imod os — men du aner heller ikke, hvor meget hun holder af dig! Hun har selv betroet mig det mere end en Gang — naturligvis under dybeste Tavshedsløfte. Den stakkels Anjuta! Gjør det dig ikke ondt for hende?»
«Jo!» sagde jeg og saa’ ned i Gulvet.
Lidt efter indfandt Vladimir Blagovo sig paa sit sædvanlige Eftermiddagsbesøg. Han havde for nylig taget Doktorgraden, opholdt sig nu hjemme for at hvile sig ud og agtede om en Maaneds Tid at vende tilbage til Hovedstaden, hvor han vilde drive bakteriologiske Studier. Naar han havde lært her hjemme, hvad han kunde, vilde han uddanne sig videre i Udlandet og derefter konkurrere til et Professorat i det lægevidenskabelige Fakultet. Han havde for et Par Maaneder siden taget sin Afsked fra Militærtjenesten og ombyttet sin Uniform med en elegant Civildragt, som vakte Kleopatras udelte Beundring. Ligeoverfor hende var han ganske den samme som før, og det var utvivlsomt, at han endnu holdt af hende, men han syntes ikke at skjænke hendes Fremtid en eneste Tanke, og det kunde der dog vistnok have været al Anledning til. Kleopatra gik for sit Vedkommende saa fuld-
