Nikolaj! Men gjort Gjerning staar ikke til at ændre. — Saa, nu hamrer og banker det her inde! Aa — aah!»
I Anledning af Helligdagen havde Bedstemor kjøbt to Sild henne i Kroen, og dem blev der kogt Suppe paa. Klokken tolv vankede der The, og efter at enhver havde drukket en halv Snes Kopper, gav man sig i Lag med Suppen, der smagte som Skyllevand. Selve Sildene havde Bedstemor været saa forsynlig at gjemme til en anden Gang.
Om Aftenen brændte Pottemageren Gryder og Kar i sin Ovn, der var opført tæt oven for Brinken, og nede i Engen dansede Landsbyens unge Piger i Kreds og sang dertil. Hinsides Floden dansede der andre unge Piger, og deres Sang, som bares over mod Landsbyen, lød smukt og fyldigt i den stille Aften.
I Kroen vrælede og skreg Bønderne, og deres gyselige Skjældsord og Eder kunde høres helt inde i Hytten. Olga var forfærdet over al denne ugudelige Larmen og Banden, men hendes Svigerinder og Børn vare saa vante til Søndagskommersen i Kroen, at de slet ikke lagde Mærke til den mere.
Det var langt over Midnat, Ilden i Pottemagerovnen var slukket, men nede i Engen og henne i Kroen gik det endnu lystigt til. Den Gamle og Kirjak, der begge vare fulde, gik ravende og med hinanden under Armen hen i Retning af Skuret, hvor Olga og Marie laa og sov.
«Nej... nej... lad være!» sagde den Gamle og hikkede. «Lad være! Hun fornærmer dig jo ikke. Du maa skamme dig!»
