Antip!» Og da Antip hørte dette, blev han saa ivrig, at han krøb op i et af Vinduerne og raabte:
«Ja, hæng bare i! Smaa Slag! Smaa Slag! — Saa, nu gaar den godt igjen!»
Bønderne stod stadig og gloede paa Ildebranden uden at hjælpe til, og dog var der nok at gjøre, da der lige i Nærheden af det brændende Hus fandtes nogle Kornstakke og en stor Bunke Kvas, som var stærkt udsatte for Ilden. Inde mellem de andre Tilskuere stod ogsaa Kirjak og hans gamle Fader, og begge var dygtig anløbne. Den Gamle, der formodentlig vilde vise, hvor berettiget det var, at han ikke tog fat med, gik hen til Sjemjons Kone, som endnu stadig laa og gav sig, og sagde:
«Naa, lille Mor, hvorfor ligger du og tviner? — Lad bare være at skabe dig, Huset er jo assureret!»
Sjemjon, der snart henvendte sig til den ene og snart til den anden af dem, som stod omkring ham, fortalte, hvorledes Ilden var opstaaet.
«Ja, se han den gamle Fyr med Bylten,» sagde han, «er paa en vis Maade Skyld i det hele. Han kom nemlig til os og bad om Nattely, og da han i sin Tid har været Kok hos General Shukof, som nu er salig henslumret, vilde jeg ikke sige Nej til ham. Naa, vi drak først et Par Snapse sammen, naturligvis, og Mutter her, som mente det godt med den Gamle og vilde traktere ham med The, gjorde saa Ild paa Maskinen og satte den ud i Forstuen. Men uheldigvis fløj der et Par Gnister gjennem den aabne Dør og lige op i Taget, og et Øjeblik efter stod hele Huset i
