stod paa Restancelisten. Naar Bønderne holdt Møde for at drøfte et eller andet Fællesanliggende, førte han en skrap Kommando over dem, og da Bedstemor en Gang ved en saadan Lejlighed mødte uopfordret og brugte Mund, puttede han hende uden videre i Hullet og lod hende sidde dér 24 Timer. Han kunde hverken læse eller skrive, men Bønderne havde alligevel stor Respekt for hans Lærdom, da han havde en mærkelig Evne til at bruge Ord og Udtryk, som de ikke forstod, og som derfor højligen imponerede dem.
Da Bønderne blev kaldt ind i Stuen, sad Kredsdommeren henne ved Bordet og skrev, og Antip, der stod ved Siden af ham med korslagte Arme, saa’ sig omkring med en Imperator Mine, som han havde laant fra Prinsen af Battenbergs Portræt[1], der hang paa det mest iøjnefaldende Sted af Hytten og i Nærheden af Helgenlampen.
«Ja, se han skylder nu 119 Rubler, Deres Højvelbaarenhed!» sagde han, da Turen kom til den Gamle. «Lidt før Paaske betalte han 1 Rubel, men siden har jeg ikke set en Kopek fra ham.»
«Hvor kan det være, min gode Mand?» spurgte Kredsdommeren og saa’ et Øjeblik op fra Protokollen.
«Ak, vis Dem naadig og barmhjærtig, Deres Højvelbaarenhed!» sagde den Gamle, som nu mødte med en hel Del Vrøvl, der nærmest formede sig til en Klage over Sognefogeden.
«Ja, det kan nu være meget godt,» sagde Kreds-
- ↑ Fyrst Alexander af Bulgarien. O. A.
