og i hver af disse anbringes der en Killing. Men en saadan Deling af Familien synes ikke at tiltale Moderen. Katten, hvis Fysiognomi stadig har bevaret det sentimentale og bønfaldende Udtryk, aflægger efterhaanden Besøg i alle Paphytterne og medtager hver Gang en Unge, som den bærer tilbage til Kulkassen.
«Katten er deres Moder,» siger Vanja tankefuldt. «Men hvem er Faderen?»
«Ja, hvem er Faderen?» gjentager Nina.
«Ja, en Fader maa de have. — Ham kan de ikke undvære!»
«Vanja og Nina drøfter længe, hvem der skal være Killingernes Fader, og til Slutning falder deres Valg paa en gammel laset Gyngehest uden Hale, som har sin Plads mellem en hel Del andet Skrammel inde i Pulterkammeret. Den bliver slæbt ud og stillet hen foran Kassen.
«Ja, pas nu godt paa!» siger Vanja og truer ad den med Pegefingeren. «Bliv staaende dér, og hold Øje med, at de opfører sig ordentligt!»
Lige før Middag sidder Vanja inde i sin Faders Værelse bøjet hen over hans Skrivebord. Foran ham, i Nærheden af Arbejdslampen og oven paa et Ark Stempelpapir, kravler en Kattekilling, og Vanja, der følger dens Bevægelser med udelt Interesse, prikker den en Gang imellem paa Snuden med en Tændstik. Pludselig og aldeles uventet staar hans Papa foran ham og betragter ham med lynende Øjne.
«Hvad er dette her?» siger Faderen i en rasende Tone og peger paa Bordet.
