Side:Mit Liv.djvu/289

Denne siden er godkjent



«


J
a, det gjør mig ondt at skulle melde det,» sagde Guvernanten, «men jeg har grebet Seroscha to Gange i at ryge, første Gang i Forgaars og nu igjen i Dag. Og da jeg tog ham for i den Anledning og skjændte paa ham, stak han Fingrene i Ørene og sang højt for at overdøve min Stemme.

Advokat Bykofskij, som lige var kommen hjem fra Retten og endnu ikke havde faaet Handskerne af, saa’ lidt paa Guvernanten og sagde derpaa smilende og med et Skuldertræk:

«Naa, saa Seroscha ryger! Han maa se morsom ud, den Fyr, med en Cigaret i Munden. Ha, ha! En Knægt paa syv Aar, der ryger Tobak!»

«Ja, Advokaten finder det morsomt,» sagde Guvernanten lidt fornærmet, «men jeg skal dog gjøre opmærksom paa, at det er meget skadeligt at ryge i den Alder. Det er en daarlig Vane — og slette Vaner gjælder det om at udrydde.»

«Fuldstændig rigtigt! — Men hvor faar han egentlig de Cigaretter fra?»