Side:Mit Liv.djvu/96

Denne siden er godkjent
XII.

Naar jeg arbejdede i Haven eller i Gaarden, stod Moses gjærne i Nærheden og gloede paa mig med sine smaa Griseøjne, og det var mig saa ubehageligt, at jeg undertiden lod mit Arbejde ligge og gik min Vej.

Stepan, der var godt inde i Forholdene, vilde vide, at Moses var Generalindens Elsker, og sikkert var det i alt Fald, at han havde megen Indflydelse hos hende, for de, der kom og vilde laane Penge af Fruen, henvendte sig aldrig til hende selv, men til ham, og de behandlede ham da med den største Ærbødighed. Moses var en fræk Knægt. Han drev Krybskytteri i vor Have, stjal ud af vort Spisekammer, naar han kunde se sit Snit dertil, og benyttede vore Heste uden at spørge os om Forlov. Det harmede os begge, og Marie var tit oprørt ved Tanken om, at hun skulde finde sig i at have denne Slyngel boende i sin umiddelbare Nærhed.

Ivan Tscheprakof var nu ansat som Konduktør ved Jærnbanen. I Løbet af Vinteren var han bleven dygtig afpillet og mager, og han var saa svækket, at han blev fuld af et eneste Glas Brændevin. Han skammede sig over sin Stilling, og naar han overhovedet blev i den, var det kun, fordi han ikke kunde komme ind i en anden og bedre.

«Hør, Styverfænger,» raabte han en Gang til mig, «du gjør dig ikke Begreb om, hvad det er for en nederdrægtig Tilværelse, jeg fører! Jeg maa finde mig