De Ord, som ende paa en enkelt Vocal, faae et
stumt (ikke lydeligt) e, hvor andre have et lydeligt.
Naar Adjectivet staaer bestemt, er det overalt ligt det ubestemte Fleertal F. (den) store; I (det) store; Fl. (de) store.
Naar Adjectivet staaer substantivisk, faaer det i Genitiv et s.
Enkeltt. | Fleert. | Enkeltt. | Fleert. | ||
N. | en God — | Gode | (den) Gode | — de Gode | |
G. | en Gods — | Godes | den Godes | de Godes | |
N | Godt | N. | det Gode | ||
G. | Godts | G. | det Godes |
Anm. Adjectiverne staae i samme Kjøn og Tal, som det Ord, hvormed de ere forbundne.
Naar Adjectivet udtrykker en Egesktab uden Hensyn til Mere eller Mindre, som: stærk, rød, kaldes det Positiv; udtrykker det Mere af en Beskaffenhed, kaldes det Comparativ, som: stærkere eller mere stærk, rødere eller mere rød; udtrykker det Meest af en Beskaffenhed, som: stærkest, meest stærk, rødest, meest rød, kaldes det Superlativ.
Denne Forandring ved Grader kaldes at comparere. Regelmæssigen compareres saaledes:
Positiv | høi | Comp | høiere | Sup. | høiest |
mere høi, | meest høi | ||||
from, | — | frommere | — | frommest | |
ædel, | — | ædlere | — | ædlest. |
Artikelen inddeles i: 1. den ubestemmende — Fælleskj. en — Intetkj. et (uden Fleertal) sat foran