Side:Modersmaalets Sproglære.djvu/18

Denne siden er korrekturlest
E. Interrogative ere:
1. Fælleskj. og Fleert. Intetk. 2. Fælleskj. Intetkj. Fleert.
N. hvo eller hvem hvad hvilken hvilket hvilke(Adj.)
G. hvis hvis Det spørgende hvem bruges stundum som Relativ, stundum istedet for baade Demonstrativ og Relativ sammen eller afhængigt spørgene.
D.A. hvem hvad
F. Ubestemte ere: a) Substantiver: En og man (alene brugt i Nominativ); b) Adverbium: der (forskjelligt fra der = paa det Sted), c) nogle Adjectiver, som ikke kunne compareres og ikke have nogen bestemmende Artikel foran (undtagen: den ene, den anden, den samme, den forrige).
9.

Verberne ere: A. Copulative, som forbinde Subject med Prædicat (nemlig er, bliver, vorder (gjøres) hedder, kaldes).

B. Prædicatsverber, som tillige indeholde Prædicatet. Disse have enten 1. intet Complement (absolute = fuldstændige); 2. Personsobject; 3, Tingsobject; 4. Personsobject og Tingsobject; 5. to Tingsobjecter, eller 6. blot Complementer med Præpositioner foran.

Anm. 2, 3, 4, 5 kaldes transitive; 6 kaldes intransitive. Naar samme Gjenstand er Subject og Object, kaldes Verbet reflecterende, og, naar det udtrykker, at flere Subjecter gjensidig virke paa hverandre, kaldes det reciprokt: han betænker sig, de slaaes.