Verber, som kunne have Tingsobject, udtrykke snart
en Handling, som Subjectet foretager — Activ —
snart en Handling, som forelages med et Subject —
Passiv. —
Den Gjenstand, som er Tingsobject, naar Verbet bruges som Activ, bliver Subject, naar Verbet bruges som Passiv: Gud skabte Verden — Verden skabtes af Gud. Ere der 2 Tingsobjecter, bliver det første til Subject, det andet til Prædicat i Passiv.
Til at udttykke den active Betydning har Verbet en Form, kaldet den subjective, og til at udtrykke den passive Betydning en Form, kaldet den objective. Verbet svarer til Subjectet i Tal, Kjøn og Person. Naar Verbet kan have alle 3 Personer som Subject, kaldes det fuldkommen personligt, hvis det blot kan have 3die Person som Subject, ufuldkommen personligt. Verber, som have hele den subjective og objective Form kaldes fuldkommen tveformede (1.); de, som have hele den subjective, men ere ufuldkommen personlige i den objective, kaldes ufuldkommen tveformede (2.); de, som kun have den subjective, kaldes subjectiv enkeltformede, (3.) og, de, som blot have de objective, objectiv enkeltformede. (4.)
Desuden er ved Verberne at mærke: Tid, Maade og Conjugation.
Tiderne (Tempora) ere:
- Præsens (den nærværende Tid): jeg agter.
- Præteritum (den forbigangne), som igjen er: enten
- a) Imperfectum (den ufuldkommen forbigangne) jeg agtede.
