Side:Modersmaalets Sproglære.djvu/21

Denne siden er korrekturlest

satte, naar de dannes ved at sætte et andet Verbum (Hjælpeverbum) foran. Hjælpeverberne ere: har, er, bliver, vorder, skal, vil og faaer.

De Tider, som her ere at lægge Mcerke til, ere: Præsens, Imperfectum, Perfectum Indicativ og Præsens Infinitiv.

10.

Første Conjugation: jeg agter, agtede, har agret, at agte:

Subjectiv-Form.
Indicativ. Optativ. Imperativ Infinitiv.
Præsens. jeg agter jeg agte at agte
du du agt (du)
han han
vi agte vi
I I agter (I)
de de
Imperf. jeg agtede
vi agtede
Perf. jeg har agtet jeg have agtet hav agtet at have agtet
vi have agtet vi haver agtet
Plusqprf. jeg havde agtet
vi
Fut. abs. jeg skal agte jeg skulle agte at skulle agte
vi skulle agte vi
Fut. ext. jeg faaer agtet jeg faae agtet faae agtet at faae agtet
vi faae agtet vi faaer agtet
Supinum: agtet. Præsens Particip: agtende.