Side:Modersmaalets Sproglære.djvu/25

Denne siden er korrekturlest

Participium Præsens: bluendes. Supinum: bluets.

12.

Den Casus, som almindelig følger efter Præpositionerne, er Accusativ; dog findes Genitiv efter nogle paa Grund af, at et Ord er udeladt, som: hos Bagerens (ɔ:. Familie) og efter nogle paa Grund af ældre Sprogbrug. I sidste Tilfælde ligesaavel som, naar den gamle Dativform paa e følger efter Præpositioner, skrives gjerne begge Ord sammen og det saaledes sammensatte Ord betragtes som et Adverbium: til Sinds, i Tide; skrives: tilsinds, itide.

Anm. Foran Tids og Maals Bestemmelser udelades ofte Præpositionerne.

Adverbier sættes ofte istedet for Complementer med Præpositioner, og omvendt. Blandt Adverbier ere at mærke: 1. spørgende: hvor? naar? o. s. v. 2. demonstrative: her, der o. s. v. Mange Adverbier ere dannede af Adjectiver, og have da gjerne Comparativ og Superlativ ligesom disse. Ogsaa Steds-Adverbier, som: her og Tidsadverbier, som: nu, ere at lægge Mærke til.

Anm. Naar Adverbier staae i Spidsen af en Sætning, staaer Verbet foran Subjectet: Hvor er han?

Relative Partikler ɔ: som indeholde et Relativ og foran hvilke et demonstrativt Adverbium kan sættes (som: der, hvor du er, vil jeg være) samt afhængigt spørgende, ɔ:. naar Spørgsmaalet, foran hvilket de staae, er afhængigt af et foregaaende eller efterfølgende