Side:Modersmaalets Sproglære.djvu/30

foran V: i alle Pronomina (undtagen vi. vor) samt i: Hval, Hvalp, hvas, Hvælving, hvæsse, Hvede, hverken, hverve, hvi, hvid (om Farven), Hvidling, Hvile, hvine, hvisle, hviske, hvor.

i: thi, Uhr, The, Rhed o. s. v.

Det lange s bruges i Begyndelsen, det korte s i Midten eller Enden af en Stavelse; visse, vist.

Anm. Endnu maa man lægge Mærke til Adskillelsen, hvorved Ord, som ere lige, i Skrivningen adskilles som: er (af være) ær (af ære) Hob (Samling), Haab (Forhaabning) veed (af vide), ved (Præp.), vaer (Adj.), var (af være) samt Overensstemmelsen, formedelst hvilken Værd og Sværd skrives med æ, ligesom Færd (af fare).

2.

Skilletegnene ere:

1. Comma (,), som bruges: 1. mellem enkelte Ord af samme Ordclasse, hvor en Conjunction kan underforstaaes: Tid, (og Sted, (og) Omstændigheder: 2. Mellem Sætninger, som have Dele tilfælles: du er rig, han dydig. 3. Til at adskille de nøie (ved Conjunctioner) forbundne fuldstændige Sætninger, samt Bisætning fra Hovedsætning: Der, hvor du er, vil jeg være.

Anm. Af forkortede Bisætninger undtages Accusativ med Infinitiv, som ikke adskilles ved noget Tegn fra Hovedsætningen.