Kanske just fordi han i sin forskning er saa revolutionær, er han i sit liv og paa praktiske omraader konservativ, stundom ogsaa paa punkter hvor han midt i det pulserende livs strøm neppe vilde været det. Det ene avbalancerer det andet, og gir hans personlighet en umiddelbar, jeg kunde fristes til at si: barnlig harmoni, hvis den ikke samtidig var saa mandig, som sammen med hans naturs oprindelighet fortryller alle der kommer ham nær.
Som den kraftige aand han er, savner han ikke lidenskap. Og dog er hans hensynsfuldhet næsten blit til et ordsprog; over hans væsen ligger et chevaleresk drag, som paa det smukkeste svarer til hans sind; aldrig har han blandet sak og person sammen. Og hans beskedenhet er saa stor, at det formelig gjør godt en enkelt gang at se at han ogsaa vét hvem han er. For min del vét jeg ikke hvem jeg ser mest op til: manden eller videnskabsmanden.
Sophus Bugge fylder om et par maaneder 70 aar. Men han er ung som de yngste. Ung i interesse, ung i arbeidskraft, ung i tilegnelse av alt som ligger indenfor hans genis rækkevidde; ung ogsaa i trofasthet mot sin ungdoms idealer.
Moltke Moe.
