Onsdag Morgen. Da Posten afgaaer fra Sillejord Fredag Formiddag, bliver er Brev henved 6 Dage gammelt, førend det har passeret en Veilængde af 25 Mile. Paa en næsten ligesaa uheldig Maade er Postruten til sidstmeldte Sted arrangeret, da de Breve, der afgaae herfra Torsdag Aften, og saaledes formeentlig naae Skien allerede Natten til Løverdag, først komme til Sillejord Tirsdag Morgen, hvoraf altsaa følger, at et Brev, for at passere 7 Mile længere, behøver respektive 3 Døgn. Man skulde tro, at med Forandring af en Hovedpost ogsaa fulgte en forandret Rute for de med samme annekterede Biposter, ligesom man med fuld Føie burde ventet, at vedkommende Postmester i denne Anledning var indkommet til Finantsdepartementet med Forestilling og Forslag om en efter den nærværende Rute for vestre Post lempet Forandring af Telemarksposten, saameget mere som det Uhensigtsmæssige i, at et Brev, der ankommer til Skiens Postkontor i det Seneste Løverdag Morgen, sammesteds ligger over til Mandag, snarest maatte falde ham i Øiet. Da dette formeentlig ikke er skeet, tillader Indsenderen heraf sig at bringe denne Sag paa Bane, haabende, at et heldigere Arrangement snarest muligt vorder truffet. Det bemærkes forresten, at Telemarksposten er kjørende.
Christiania, den 25de Oktober 1840.
Det er yderst beklageligt, naar der paa en meget befaret Vei findes et Veistykke, som sjelden eller aldrig holdes tilbørlig istand. Om de øvrige Roder end opfyldte deres Pligt, gavner dog dette den Reisende saare lidet, saasnart han resikerer paa et enkelt Stykke af Veien at faae sin Voiture sønderbrudt, og saaledes lide et Ophold, der ofte kan være ham til overordentlig Skade. Et saadant Veistykke, der synes at ligge udenfor Veilovens Bestemmelser og at have hævdet Ret til at befinde sig i en stedsevarende miserabel Tilstand, forefindes imellem Gaardene Spenningsby og Bjerknæs i Nittedalen. I afvigte Sommer reiste Indsenderen ligeledes denne Vei, og det kort efter Veibefaringen, men det omtalte Veistykke var i sin sædvanlige Tilstand. Veilovens § 83 anvendtes ikke: Stykket er udenfor Loven. I en lignende daarlig Forfatning er ligeledes Broen ved Nittedals Stangjernshammer. Kunde disse Ord bidrage til at Veien kom i en noget bedre Stand, vilde mange Reisendes Tak være Lønnen for min Opsats.
En Reisende.
En Indsender har i Morgenbladet No. 298 f. d. A. omtalt den af Hr. Wessel Berg paa mit Forlag bebudede, fuldstændige Udgave af de Norge vedkommende Reskripter, og gjort opmærksom paa, at Prisen, 8 ß. Arket, hvortil Værket frembydes, ei er billig. Det Urigtige i denne Paastand vil man let indsee, naar der tages Hensyn til, at Værket trykkes i stort Format, og med smaa, meget tæt satte Typer. Arket i den nye Samling af Reskripter indeholder nemlig omtrent halvtredie Gang saa meget, som et Ark af Fogtmanns Reskriptsamling. Sees hen til Prisen paa lignende Foretagender her i Landet, vil Sammenligningen ingenlunde falde ugunstig ud. Dunckers Reskriptsamling) indbefatter henimod 90 Ark i samme Format, og sælges for 9 Spd. Dette bliver 12 ß. for Arket. Ikke nok at Prisen paa min Udgave bliver en Trediepart billigere for Arket: hverken med Hensyn til Papir eller Tryk kan den nævnte Udgave sættes ved Siden af min. Da jeg har indkjøbt det til Værkets Udgivelse fornødne Papir paa een Gang skal Subskribenterne ei udsættes for at faae er Værk, hvori Papiret, deels er hvidt, deels graat, blaat, guult o. s. v. Indsenderen anfører fremdeles, at der er høi Grad af Sandsynlighed for, at Værket, efter den for samme lagte Plan, vil komme til at udgjøre mindst 100 Ark mere, end jeg har angiver. Ærede Hr. Indsender! De tager dog Munden altfor fuld. Jeg har i min Subskriptionsplan antydet, at Arkeantallet formodentlig bliver 120 a 130. Hvor vanskeligt det ved et Værk af saa stort Omfang maa være nøiagtigt at opgive Størrelsen, er let at indsee. Efterat have anmodet Udgiveren om, saa vidt muligt, med Bestemthed at anføre, hvor mange Ark han antager at Værket vil udgjøre, har han erklæret, at dette ei lader sig sikkert fastsætte: Han er imidlertid af den Mening, at der ei vil
beløbe sig til stort mere, end der i Subskriptionsplanen er paaregnet. For at imidlertid Subskribenterne dog kunne have Noget at holde sig til, erklærer jeg herved, at dersom Arkeantallet skulde med mere end 50 overstige det i Subskriptionsplanen opgivne: skulle de efterfølgende Ark leveres Subskribenterne gratis. Jeg gjentager endnu en Gang, at Værkets Udgiver efter bedste Skjøn ei antager at have forregnet sig. Skulde deres Spaadom, Hr. Indsender! gaae i Opfyldelse: faae jo Subskribenterne mindst 50 Ark gratis, og det maa De dog erkjende at være noget Klækkeligt. Deres Tirade: “saa meget mere som Cappelen ikke er den Mand, som gratis vil overlade o. s. v.“, er meget uheldig; thi da vi nu tilfældigviis ere komne paa den Materie, skal jeg lade Dem vide, at seg, i de 12 Aar, jeg har
været Boghandler, blot een Gang har indbudt til Subskription. Det var Iislænderen i Norge, som jeg da udgav i 3 Bind; og uagtet mine Subskribenter havde forpligtet sig til at betale 8 ß. for Arket, beregnede jeg dem blot 6 ß. De vil heraf med Forbauselse erfare, at Boghandler Cappelen just er den Mand, som i denne Henseende ei er bange for en Smule Opoffrelse, naar han finder at denne med Billighed kan fordres. Ærede Hr. Indsender! tilgiv mig at jeg anfører dette Faktum, men De har jo selv foranlediget det.
Endelig kommer jeg til et Punkt, hvori De og jeg ere fuldkommen enige, at det ofte omtalte Værk er et Arbeide, der fortjener Opmuntring ved Subskription. Jeg kan forsikkre Dem, at det lader til, at denne vil have den bedste Fremgang; thi i den korte Tid Subskriptionen har staaet aaben, have henimod 100 tegnet sig, og disse ere næsten udelukkende her fra Staden. Fra andre Stæder og fra Landet ere naturligviis endnu ingen Planer komne tilbage.
Der første Hefte vil derfor i Midten af næste Maaned forlade Pressen.
J. W. Cappelen.
Nummedals og Sandsværs Distriktslægeembede med aarlig Gage af Statskassen 210 Spd. og af Buskeruds Amtskommune for Lægetilsynet ved Amtssygehuset til 84 Spd., ialt 324 Spd. Distriktet indbefatter Kongsbergs By samt Sandsværs, Flesbergs og Rollougs Præstegjelde. Embedets Indtægter ere med Hensyn til Indskud i Enkekassen ansatte til 650 Spd., hvorhos Vedkommende ifølge kgl. Resolution af 30te Marts 1836 ansees forpligtet i Tilfælde af Ansættelse at finde sig i de mulige Forandringer med Hensyn til Distriktets Størrelse m. V. De, der have ansøgt dette Embede ifølge Kundgjørelsen af 24de Mai d. A., i hvilken Embedets faste Gage ialt var ansat til 408 Spd., erindres herved om, at saafremt Ansøgningerne ikke inden 6 Uger ere tilbagekaldte, antages Supplikanterne at vedblive Ønsket om under Besættelsen ogsaa nu at komme i Betragtning.
Den Tale af Rektor Bugge, som vi i Gaarsbladet omtalte, og hvormed han ledsagede sin Skaal for Prof. Sverdrup, er saalydende: “Naar den philol. Forenings Medlemmer have følt sig styrkede og opmuntrede i Aanden ved det Liv og den Interesse, som Fleres venskabelige Samvirken til eet fælles Maal aldrig forfeiler at fremkalde, saa har ogsaa Hjertets Stemme gjort sin Ret gjældende og henvendt en taknemmelig og erkjendtlig Tanke paa den Mand, der har en saa væsentlig Deel i Dannelsen og Retningen af de Interesser, der fremkalde Trangen til en saadan engere Forening. Denne Mand er De, Hr. Professor Sverdrup! Det lyse Blik for Videnskaben overhovedet, der er Dem eiendommeligt, den grundige Lærdom og den ualmindelige Smag, hvormed De for Deres lyttende Tilhørere stedse saa skjønt og saa klart tolkede Indskrifterne paa de underbare Monumenter fra Kæmpeaandernes svundnes Old; — dette Blik, denne Lærdom, denne Smag har umuligt kunnet gaae sporløs hen over de ungdomsfriske Aander. Jeg veed, at Mangen en, ogsaa af os Ældre, ret ofte med Glæde tænker sig tilbage i hine Dage, da De snart med den grunige Forsknings skarpe Blik rydede os den ofte mørke Tale af Philosophen fra Stagira, snart med Begeistringens Ild hævede os op paa den tragiske Chorsangs mægtige Vinge, og naar Deres livfulde Øie da luede af ædel Begeistring for det Store og Skjønne, som hiin understore Tid har overleveret en ofte uskjønsom Efterslegt, sandelig, da veed jeg at Hjertet bankede i mangt et ungdommeligt Bryst og der tændtes Funker i Aanden af den samme ædle Begeistring. Det er saaledes Dem, høit agtede Lærer, som vi deels umiddelbar deels middelbar gjennem de Universitetslærere, De dannede, for en meget væsentlig Deel have at takke for, at, uagtet saamange
