Side:Nansen-Eskimoliv.djvu/210

Denne siden er godkjent

RELIGIØSE FORESTILLINGER. 203

og træder ind i barnet, idet dette efter fødselen stryges om munden med vand samtidig med, at de afdødes «navne» nævnes.» Børnene hos alle grønlændere, selv de kristne, opkaldes som oftest efter de sidst afdøde, saafremt disse ikke allerede er opkaldte, og det sker for at skaffe dem ro i graven. Østgrønlænderen tror, at «navnen» holder sig ved liget eller vandrer gjennem forskjellige dyr,[1] indtil et barn opkaldes efter den; derfor er det altsaa deres pligt at passe paa, at dette sker, hvis ikke, kan det ha skadelige følger for det barn, som burde være opkaldt.

Dette har en overraskende lighed med, hvad prof. Moltke Moe har meddelt mig om en i vort land almindelig tro paa, at afdøde «gaar efter navn». En frugtsommelig kone drømmer om en eller anden afdød slegtning, som kommer til hende («gaar efter navn»), og hvorefter hun maa opkalde barnet; gjør hun det ikke, er det en negligering, som kan ha skadelig indflydelse paa barnets fremtid.[2] Den samme overtro findes ogsaa hos lapperne. Hos kolosjerne i Nordvest-Amerika ser moren i en drøm den afdøde slegtning, hvis sjæl gir barnet hans lighed. Navnegivelsen sættes hos indianerne ogsaa i forbindelse med en drøm.[3]

Navnet har paa Grønland, som overalt, en stor betydning; de tror, der er et sjæleligt slegtskab mellem to med

samme navn,[4] og den afdødes egenskaber gaar over i den

  1. Den samme forestilling findes ogsaa almindelig paa vestkysten (sml. Med om Grønl., hefte 10. side 342), men synes der at gjælde den afdødes almindelige sjæl. Adskillelsen mellem sjælen og navnen kan følgelig ikke være skarpt udviklet hos de forskjellige stammer.
  2. Se ogsaa Liebrecht: Zur Volkskunde, side 311.
  3. Klemm: Culturgeschichte. III, side 77; Tylor: Primitive Culture. (1873) II, side 4; Antiquarisk tidsskr. 1861—63, side 118.
  4. Det forekommer mig, at eksogami mellem to af samme familienavn, som findes hos mange folk (se side 150), let kan forklares paa denne maade, idet det samme navn gir et nært aandeligt slegtskab, som i lighed med det nære legemlige bør hindre giftermaalet.