Side:Nansen-Eskimoliv.djvu/218

Denne siden er godkjent

RELIGIØSE FORESTILLINGER. 211

sjæle, særlig bedsteforældres eller forfedres, men de kan desuden være forskjellige dyrs sjæle eller ogsaa ofte andre overnaturlige væsener, enten af menneskelig oprindelse, f. eks. de senere nævnte kivigtut, eller og andre, boende i havet eller i indlandet. De kan ogsaa være fraværende europæeres sjæle. En angekok hadde som regel flere, nogle var raadgivende, andre hjælpere i fare, og atter andre brugtes til hevn og ødelæggelse. I sidste fald udsendtes de af angekoken, forat de skulde vise sig som spøgelse og derved ihjelskræmme dem, de vilde ødelægge.

I forbindelse med eller over tornat staar tôrnârssuk, som efter den almindelige mening nærmest er deres herre eller en mægtig tornak. Tornarssuk ansaas nærmest som god, gjennem sin tornak kunde angekoken komme i forbindelse med ham og faa gode raad. Ofte synes han ogsaa at være tillagt onde gjerninger, og det var vel nærmest med ham som med alle andre overnaturlige væsener, at det afhang af angekokerne, enten han kom til at gavne eller skade. Han hadde sit hjem i underverdenen, i sjælenes land. Om hans udseende var der uklare begreber; thi somme mente, at han ingen skikkelse hadde, andre, at han var som en bjørn, atter andre, at han var stor og hadde bare én arm, og endelig mente nogle, at han var liden som en finger. Om hans væsen var man, ifølge H. Egede, lige lidet paa det rene; thi mens nogle mente, at han var udødelig, var der andre, som trodde, at saare lidet var nok til at dræbe ham. Egede beretter saaledes, at under en angekoks magiske operationer, eller naar han taler med tornarssuk, «da maa ingen kløe sig i Hovedet, ikke heller sove, ey heller slippe en løs Bag til; thi af saadan en Piil, sige de, kand Hexe-Mæsteren dræbes, ja Dievelen (ɔ: tornarssuk) self.» Dr. Rink tror, at alt dette beror paa misforstaaelser