Side:Nansen-Eskimoliv.djvu/229

Denne siden er godkjent

222 ESKIMOLIV.

advarer ham: gjør han det ikke straks, saa river gygeren ham istykker. Saa lar han dyrene, det ene efter det andet, klø hende; men hun faar ikke nok, før bjørnen er kommen, den river hende sund. I flere varianter er det tre brødre, som efter tur prøver sig, og hvoraf de to første blir dræbt af hende.[1] Disse nordiske eventyrdrag synes allerede i og for sig mistænkelig lige den grønlandske forestilling, og særlig minder kløningen og vaskningen sterkt om haarkjæmningen; men naar vi samtidig finder, at Arnarkuagssak ikke kjendes af de vestligere eskimoer, synes forbindelsen at være klar. Ifølge et grønlandsk sagn var hun datter af en mægtig angekok, som, da han paa en reise overfaldtes af storm, kastede hende ud af konebaaden for at redde sig. Da hun klyngede sig til baadripen, hug han efterhaanden fingrene og hænderne af hende; men disse forvandledes til sæler og hvaler, over hvilke hun selv fik herredømme, og da hun sank tilbunds, fik hun sin bolig under havet. Blandt eskimoerne paa Baffinsland kjendes det samme sagn om en kvinde Sedna, som imidlertid blir til et væsen forskjellig fra Arnarkuagssak. Den sidste synes ikke at kjendes ved Mackenzieelven. «Skulde det bekræftes», siger dr. Rink, «at den grønlandske myte heller ikke kjendes i Alaska, maa vi anta, at den er bleven opfundet under udvandringen til Grønland.»[2] Naturligere blir imidlertid efter det ovenfor omtalte den antagelse, at den stammer

fra de gamle nordboer.

  1. Meddelt af Moltke Moe efter hans utrykte eventyroptegnelser. Se ogsaa en optegnelse fra Flatdal i Fedraheimen 1877, nr. 18; en hardangersk (afsvækket) i Haukenæs’s Natur, Folkeliv og Folketro i Hardanger II, 233. Danske varianter i Kl. Berntsen, Folke-Æventyr, I (Odense 1873), 116; Et. Kristensen, Jyska Folkeminder V, 271.
  2. Rink: Med. om Grønl. Hefte II, side 17. Sml. Boas: Petermann’s Mittheilungen, 1887, side 303; Rink og Boas: Esk. tales and songs. Journal of Amerikan folk-lore (1889?), side 127.