Side:Nansen-Eskimoliv.djvu/248

Denne siden er korrekturlest
241
RELIGIØSE FORESTILLINGER.

og de gror sammen til et helt menneske igjen. Nu er han patent.

Disse angekokers indflydelse afhang naturligvis af den færdighed, de hadde opnaad, men de synes ikke bare at ha været bedragere, de har muligens tildels ogsaa selv trod paa sine kunster, ja har endog staat i den formening, at de undertiden kunde faa virkelige aabenbaringer, skjønt Egede ikke tror, at de har hat «nogen virkelig commercium og gemenskab med Dievelen».

Sygdomme kan de ogsaa helbrede ved at sige trylleformularer, indsætte en ny sjæl e. l. Til sygdomme, som de helbreder, henregnes ogsaa, at en mand ikke kan fange sæl, eller at en kone ikke kan faa barn. I sidste tilfælde maa den østgrønlandske angekok fremdeles, om han er tilstrækkelig dugelig, foreta en reise til maanen, hvorfra et barn kastes ned til konen, som derefter blir frugtsommelig. Efter denne besværlige reise har angekoken ret til at sove hos konen.[1] Denne reise til maanen staar naturligvis i forbindelse med denne herres ovenfor omtalte erotiske natur. Ogsaa hos indianerne synes maanen at sættes i forbindelse med formerelsen.

Forat angekoken skal kunne helbrede sygdomme, maa han betales godt; thi ellers lykkes naturligvis ikke hans kunster. Det er selvfølgelig ikke ham, som faar gaverne, det er tornaken, han bare bestyrer dem for denne.

Paa grund af deres forbindelse med den overnaturlige verden, har de ansete angekoker en slags herredømme over sine landsmænd, idet disse er bange for at gjøre dem imod, da det kan ha slemme følger; thi ligesom vore

prester, naar de var rigtige karer, ikke alene var Guds

  1. Holm. Med. om Grønl. Hefte 10, side 131.