europæisk tøi, paa fødderne en egen slags støvler, kamiker, af sælskind. Disse bestaar af to lag, en indvendig strømpe af skind med de paasiddende haar vendende indad og en udvendig støvle af afhaaret, vandtæt skind. I saalen mellem strømpe og yderstøvle lægges straa eller sennegræs. Ned i disse kamiker stikkes de nøgne fødder.
Kvindernes klædedragt er meget lig mændenes. I Sydgrønland bæres paa overkroppen fugleskindspels, som nu imidlertid ikke har nogen hætte til at slaa over hodet, men derimod en høi opstaaende krave, udvendig kantet med sort hundeskind, helst saa glinsende som muligt, og udenom denne krave bæres gjerne en bred krans af glasperler, straalende i alle regnbuens farver. Rundt haandleddene er der ogsaa sorte hundeskindskanter. Bomuldsbetrækket udenpaa pelsen har naturligvis saa sterke farver som muligt, rød, blaa, grøn, gul, og nedentil er det gjerne kantet med et broget, bredt baand af bomuld eller helst silke. Paa benene bruges bukser, helst af spraglet sælskind, men ogsaa af renskind. Disse er betydelig kortere end mændenes; de rækker blot til et stykke ovenfor knæet, men er rigt prydede paa forsiden med farvede skindbroderier og hvide strimler af renskind eller hundeskind. Kamikerne er længere end mændenes og rækker ovenfor knærne, de er gjerne rødmalede, men ogsaa blaa, violette og hvide. Langs nedad forsiden har de paasyd en broderet strimmel.
Foruden de her omtalte plag er der endnu et, som bruges af kvinder, der har diebørn. Dette, som kaldes amaut, ligner en almindelig anorak med undtagelse af, at der bag paa ryggen er en stor udvidelse eller pose, hvori barnet bæres med til al gjerning. Da amauten saavel udvendig som indvendig er foret med ren- eller sælskind, blir denne pose et godt og varmt opholdssted for barnet.
