KAPITEL XV.
Hvad har vi opnaad?
Hensigten med vor mission og vort kulturarbeide i Grønland var, næst det at bringe os selv ære hos Gud og mennesker og sikre os saligheden i den anden verden, ogsaa det at gavne de indfødte. Men hvad har vi gjort?
Lad os først ta den rent materielle side. Det skulde paa forhaand synes, som vi maatte kunne bringe dette paa stenalderens trin levende folk mange ting til lettelse af dets haarde kamp for tilværelsen. Dette er i virkeligheden langt fra at være tilfældet. Det vigtigste, vaabnene og fangeredskaberne, har vi i ingen henseende kunnet forbedre. Vistnok har vi bragt jern, og det er nyttigt til harpunspidser og knive, men dels hadde grønlænderne det før, dels kan de klare sig det foruden. De forsynte sine harpuner med spidser af haardt ben eller sten, sine knive gjorde de af samme stof og fangede i hin tid vel saa meget sæl som nu.
Men vore skydevaaben har vel været et stort fremskridt for dem? De har været det modsatte. Ved hjælp af riflen blev de f. eks. sat istand til paa renen at anrette forfærdelige ødelæggelser, bare for en liden øieblikkelig vindings skyld. Det gik saa vidt, at der paa den smale stribe bart, sønderskaaret land, som strækker sig langs
