gjennembore den, hvilket da ogsaa er den almindeligste maade at træffe fuglen paa. En opfindelse, som ogsaa er saapas, at man nok kunde være bekjendt af at ha gjort den.
Alle disse kastevaaben kan, som ovenfor paavist, afledes fra den indianske fjærpil.
Men for at kunne kaste sine vaaben længere og med større kraft, har eskimoerne gjort en opfindelse, hvorved de adskiller sig fra alle omkringboende, saavel amerikanske som asiatiske stammer. Denne opfindelse er kastetræet. Merkelig nok kjendes dette ypperlige redskab, hvorved armens længde og kraft i høi grad forøges, idet det virker som en slynge, kun fra faa steder paa jorden — sandsynligvis bare tre. Disse er Australien, hvor kastetræet er meget primitivt, coniboernes og puruernes land i det øvre Amazon-distrikt, hvor det staar paa omtrent samme trin som i Australien, og endelig i de af eskimoerne beboede lande, hvor det naar sin høieste udvikling[1]. En antagelse af, at kastetræets forekomst paa saa forskjellige steder har noget fælles udspring, blir neppe tilstedelig, og vi maa saaledes opfatte det eskimoiske som en egen opfindelse, gjort af eskimoerne selv. Det gjøres paa Grønland gjerne at rødt flydetræ, er omkring en halv meter langt (14 i min besiddelse værende kastetrær har en længde fra 42 til 52 cm.), i den nederste, bredeste ende 7 til 8 cm. brede og er flade, omkr. 11⁄2 cm. tykke. Paa siderne er der i
- ↑ Om de forskjellige former af kastetrær hos eskimoerne, se Mason's afhandling derom i Annual Report etc. af Smithsonian Institution for 1884. Part II, side 279.
