bredden paa dækket er foran kajakringen, hvor den er bredest, omkring 45 cm. eller lidt mer, mens den i bunden er betydelig smalere. Bredden retter sig naturligvis efter størrelsen af mandens hofter, og den er gjerne ikke større, end at han akkurat faar plads. Forøvrigt er det at bemerke, at kajakerne ved bopladsene inde i Godthaabsfjorden, som f. eks. ved Sardlok og Kornok, var længere og smalere end kajakerne ude ved havkysten, som f. eks. i Kangek, tydeligvis af den grund, at der ude ved havet gaar større sjøgang, og at de saaledes der bør være stivere og lettere at haandtere, ligesom at vel de kortere og bredere kajaker vager noget bedre i sjøen og tager mindre vand over sig.
Kajaken har gjerne en høide mellem bund og dæk af 12 til 15 cm., men foran kajakringen er den endnu nogle centimeter høiere for at gi plads for laarene, og forat man lettere kan komme ned i den. Kajakbunden er temmelig flad og skraaner i en meget stump vinkel (antagelig paa ca. 140°) fra begge sider mod midten. Fortil og bagtil smalner kajaken jevnt af og løber i begge ender ud i en spids. Den har ingen kjøl, men er paa underkanten i begge ender som oftest forsynet med benskinner, sedvanligvis gjorte af hvalribben, og hvis hensigt er at beskytte skindet mod at bli skaaret istykker af isen paa vandet og af stene, naar de lægger til land. Begge kajakspidserne er gjerne forsynede med benknapper, dels til pryd, dels ogsaa til beskyttelse.
Ovenpaa dækket er der festet som regel 6 tverremme foran kajakringen og 3 til 5 bagenfor. Disse remme er til at stikke alle vaaben og redskaber ind under, saa de ligger sikkert og bekvemt til, naar de skal bruges. Paa
