KAPITEL VII.
Karakter og sociale forhold.
Naar jeg ser alt det kjævleri og al den væmmelige udskjelden af modstandere, som hver dag serveres i de forskjellige partiers blade, kommer jeg af og til at tænke paa, hvad disse herrer politikere vilde sige, om de kjendte det grønlandske samfund, om de ikke vilde rødme af skam, hvis de blev forestillede for disse mennesker, som den Guds mand Hans Egede titulerer paa følgende vis: «Saadanne vanvittige, koldsindige, uden Kiendelse af nogen slags Guds-Dyrkelse, i fæisk Dumhed, uden Orden og Disciplin levende Mennesker». Hvor vi dog staar lavt, og hvor disse «vilde» hadde ret til at se ned paa os med foragt, om de fik vide, at her bruger man, endog i den offentlige presse, de gemeneste skjeldsord mod hver andre, som f. eks. «løgner», «forræder», «meneder», «smudsblad», «skandalpresse», «tølper», «raaas» osv. osv.; selv tar de jo aldrig et skjeldsord paa sin mund, ja deres sprog savner denne ordklasse, som hos os er saa rigt udviklet.
Der ligger udtrykt en karakterens grundforskjel i dette forhold. Grønlænderen er det skikkeligste menneske, Vorherre har skabt. Godmodighed, fredelighed og magelighed
