Begynder vi med vore naboer lapperne, finder vi hos dem
ordene savek (skindklædte ski) og golas (længere,
nøgne ski).
Hos finnerne er der flere: hiiden og suksi om ski i almindelighed; lyly og kalhu om venstre ski, sivakka og potasma om høire.
Af disse er lyly det samme ord som det, der bruges for furutennar, potasma betyder det, man sparker med — de er altsaa afledede ord og af mindre betydning for vort nærværende emne. Kalhu er regelmæssig omdannet af lappisk golas, som igjen sandsynligvis er laant af russisk golysja, som ordret betyder bare (golo) ski (lysja). Efter dette laan at dømme kunde det synes, som om lapperne har lært af russerne at bruge ski uden skind; men dette tør dog være yderst tvilsomt. Savek og sivakka hører tydeligvis sammen og er sikkerlig udvidede former af suk(si), som synes at være det eneste oprindelige finske skinavn.
Dette stadfestes i en merkelig grad, naar vi søger sydover til de øvrige grene af de baltiske finner mellem Ladoga og Lithauen, voter, vepser, ester og liver, hvor vi finder skinavnene suhsi, suksi, suks og soks.
At ordet har udviklet sig i forskjellig retning, peger bestemt paa, at det er oprindelig fellesarv fra den tid, da disse finner udgjorde et folk, men muligheden af senere indbyrdes laan er dog ikke ganske udelukket.
Gaar vi imidlertid videre østover, kommer vi gjennem omtrent 1000 km. russisk befolkning til Østersjø-finnernes nærmeste slegtninge Volga-bulgarerne. Naar vi her hos mordvinerne ved siden af formen tokh træffer det samme soks igjen, skulde vi synes fuldt berettigede til at sige, at soks (ɔ: ski) var kjendt, mens Volga-bulgarer og baltiske finner endnu ikke var skilte. Vi tør sikkert nok ogsaa
