Man bruger mange midler mod dette. Ikke ualmindeligt er det at
sætte skierne ind med linolje eller med tjære, tildels blandet med
talg; dette hjælper noget. Man bruger ogsaa at gnide dem paa
undersiden med talg, voks, stearin eller lignende. Stearin er efter
min erfaring bedst, men ligesom de andre stoffe slides den hurtig
af og maa fornyes. Bedst sidder den, naar man kan gnide den ind ved
en ild, hvorover skiernes underflader vannes under indgnidningen.
Et andet hyppig anvendt middel er at gnide skierne med en pose
salt, som er vædet lidt, eller med en salt spegesild. Herved kan
man faa dem til at slippe sneen for en kort stund, hvorefter
behandlingen gjentages.
Ikke alle træsorter har lige let for at kladde. De federe er gjerne bedre i saa henseende; saaledes er furutennar gjerne anseet som fortrinlig. Bedst paa kladdeføre er dog aandrer, som ovenfor omtalt. De har imidlertid en ulempe derved, at skindet i lindeveir trækker i sig væden og snart gjør dem tungere.
Paa nyfalden sne glider det heller ikke let; den har gjerne, selv naar den falder i kulde, en tilbøielighed til at hænge ved. Det samme er ogsaa tilfældet med foksne. Denne blir gjerne, efter at være udsat for vinden en stund, fin som støv, pakkes da tæt sammen og blir traa som klæde at gaa paa. Især blir dette let tilfældet, naar sneen er faldt under sterk kulde og ikke siden har været udsat for lindeveir; thi den er da allerede fra før af meget fin. Saadan foksne af den traaeste slags var det, vi omtrent den hele tid havde over Grønlands indlandsis.
Det er klart, at forat det skal kunne glide rigtig let, bør sneen foruden at være glat ogsaa være nogenlunde fast, saa skierne ikke synker for dybt.
God sne er derfor den, som er faldt i lindeveir, har
