Det længste længdeløb paa ski, som overhovedet kjendes, er det,
som paa friherrerne Dicksons og Nordenskiölds foranstaltning blev
holdt i Jokkmokk i det nordlige Sverige den 3dje og 4de april 1884.
Her toges første pris af lappen Lars Tuorda — 37 aar gammel, — som
havde fulgt Nordenskiöld paa hans færd over Grønlands indlandsis.
Han tilbagelagde efter prisdommernes opgivende 220 kilometer paa 21
timer og 22 minuter, — næste mand, ogsaa en lap (40 aar gammel),
kom 5 sekunder senere, og af 6 mand, hvoraf 5 lapper og 1 nybygger,
kom den sidste ind 46 minuter efter den første. Banen var omtrent
plan og gik for største delen over isbelagte indsjøer, — den maa
saaledes have været meget let, ligesom føret maa have været
særdeles godt.
Paa tidligere arktiske ekspeditioner er merkelig nok skierne komne til yderst liden eller aldeles ingen anvendelse. Paa Grønlands indlandsis har kun nogle faa ekspeditioner brugt dem.
Allerede aar 1728 blev merkelig nok den tanke fremsat i Danmark, at skulde det indre af Grønland undersøges, da maatte det nærmest ske, ved at «nogle unge, friske, norske folk, som var vante til at løbe tilfjelds paa skytteri om vinteren med skier, kunde rekognoscere en god del af landet paa alle sider». Denne tanke blev imidlertid aldrig bragt til udførelse af danskerne.
I «Nachrichten von Island, Grønland und Strasse Davis» af Johann Anderson (Hamburg 1746) fortælles det bl. a., at en skipper har paa alle maader forsøgt at trænge ind paa Grønlands indlandsis «endog med de lange fodbredter, som det er bekjendt at lapperne og andre betjene sig af til deres vintertog; men har ikke kunnet komme meget langt ind i landet, og efterat han havde mistet en af sine folk,
