Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/157

Denne siden er korrekturlest

ikke et straa at øine, alt var nøgen, sort lava udover til alle kanter uden anden afveksling, end at den hist og her antog varmere farvetoner af rødt og gult; ingen menneskebolig uden fyrvogterens og intet liv uden et par magre, forpinte heiloer, som paa reisen nordover havde slaaet sig ned paa et slags græsmark foran fyrvogterhuset, hvor ogsaa et par faar sled i nogle afsvedne græsstumper. Den eneste afveksling var nogle dampsøiler fra kogende, svovlholdige

Reykjanæs med Islands eneste fyr. (Af Th. Holmboe efter en skisse af forfatteren).
Reykjanæs med Islands eneste fyr.
(Af Th. Holmboe efter en skisse af forfatteren).
Reykjanæs med Islands eneste fyr.
(Af Th. Holmboe efter en skisse af forfatteren).


kilder, hvoraf der er flere paa halvøen. Seet paa afstand ligner de rygende kalkovne.

Udenfor Reykjanæs stikker flere klipper og skjær op ude i havet; den mest iøinefaldende af disse er Melsækken, antagelig kaldt saa, fordi den har en vis lighed med en mægtig sæk, staaende paa ende ret op af sjøen. Disse skjær er bekjendte blandt andet, fordi de engang husede mange af den nu uddøde geirfugl (alca impennis).

Efter at have kjæmpet os frem mod vind og svær sjø, som adskillige gange bragte «Thyras» fart ned paa nul, kom vi endelig om natten ind til Islands hovedstad Reykjavik.