nemlig, at man, naar det endelig blir nødvendigt at gaa ind paa isen, da antagelig finder fladere og jevnere is, og man vil undgaa den værste gletscheris, som ved sine ujevnheder og sprækker kan frembyde ikke faa hindringer og farer. Kommen ind paa isen, sætter ekspeditionen kurs paa Christianshaab ved Diskobugten og søger at naa dette maal saa hurtig som muligt. Fordelen ved at gaa mod Diskobugten istedenfor at søge længere syd paa er paa den ene side den, at man nordpaa antagelig vil finde bedre skiføre, og paa den anden side den, at det ved Diskobugten, hvor landet ikke er indskaaret af dybe fjorde, vil være forholdvis let at finde frem til beboede steder, idet Diskoøen ligger udenfor kysten og vil, seet fra indlandsisen med sine etageformede basaltklipper, danne et godt merke, hvorefter man let maa kunne finde ned til en af de to kolonier Jakobshavn eller Christianshaab, som ligger ved Diskobugten med omkring en halv grads mellemrum.
Afstanden fra østkysten, hvor jeg agter at lande, og til Diskobugten er omtrent 670 km.; regnes nu, at man for hver dag i gjennemsnit kan tilbagelægge 20 à 30 km., hvilket for skiløbere er meget lavt regnet, saa vil farten dog ikke tage over en maaned; og medtages saa proviant for henved den dobbelte tid, saa synes der at være al sandsynlighed for at komme lykkelig frem.
Provianten maa trækkes paa slæder eller skikjælker. Foruden ski tænkes ogsaa truger[1] medtagne, idet de, hvor sneen er vaad og blød, er mere anvendelige end ski.
Foruden proviant for henimod 2 maaneder samt ski og truger skal endvidere medtages de nødvendige instrumenter til stedsbestemmelse
o. s. v. o. s. v. — —»
- ↑ d. v. s. snesko, dannede af en oval træramme, overspændt med fletverk af vidjer. Bruges meget paa østlandet i Norge selv under heste.
