Jo, han var fuld, dengang han mødte N. N., som spurgte ham, om
han vilde være med paa tur til Grønland; han var da modig og mente,
han nok skulde være kar for det. Men næste morgen, da han vaagnede
ædru og erindrede, hvad han havde sagt, da angrede han sig
bitterlig, men mente, det var for sent at gjøre det om igjen; nu
skulde han dog give 2000 kroner for, at han aldrig var kommen
med.
(Af A. Bloch efter en skisse af forfatteren)
(Af A. Bloch efter en skisse af forfatteren)
«Forøvrigt er stemningen i teltet udmerket, vi har det jo godt, hvor vi er; nogle læser, nogle skriver dagbog, Balto lapper sko, og Ravna bestiller helst som vanlig ingenting; kun er udsigten til atter at komme ud tilhavs ikke ubetinget hyggelig.
«Ud paa eftermiddagen lysner det noget, regnen ophører, og vi kan se land, som nu synes ligesaa nær som tidligere.
«En stund senere bestemmes det at arbeide sig frem gjennem slakisen. Det er farligt, men det faar forsøges, vi nærmer os uafbrudt det aabne hav med en rivende fart. Med stadig fare for at knække baadene kommer vi et langt stykke indigjennem. Det gjælder at være aarvaagen og passe paa at faa baadene i havn, naar isen totner.
