Lad imidlertid lykken staa den kjække bi. Lad Nansen være naaet
ind til Grønlands østkyst, — hvorledes vil han da bære sig ad med
at naa op paa den egentlige jevne indlandsis, med andre ord,
hvorledes vil han komme frem over den yderste rand af indlandsisen,
hvor fjeld paa fjeld rager op gjennem isdækket og efter al
sandsynlighed gjør dette ufremkommeligt paa de allerfleste steder?»
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
«Nansens plan at gaa op netop paa de høie kystfjelde og derfra
spadsere ind paa den opdæmmede høie ismark røber derfor
fuldstændigt ukjendskab med forholdene. «— — — — «Med hvad der kan
sees fra yderlandet, hører min erfaring op, og jeg skal derfor ikke
gaa ind paa at kritisere planen om paa ski at passere den indre
del af indlandsisen og muligheden for at kunne føre tilstrækkelig
proviant med sig o. s. v. Jeg tror forøvrigt, at der er nogen
sandsynlighed for, at denne del af planen vil kunne føres igjennem,
hvis Nansen blot kunde komme over den første rand af isen.
Derimod er der noget helt andet, som jeg mener, at netop jeg er berettiget og forpligtet til at fremkomme med i nærværende sag. Og det er da det, at der efter min mening ikke er nogen, der har moralsk ret til ved vovestykker, der kun har ringe sandsynlighed for at føre til noget resultat, at belemre de eskimoiske indbyggere af dansk Østgrønland med at hjælpe sig ud af den klemme, man selv uden nytte har styrtet sig ind i. Der er nemlig for os faa, der kjender noget til forholdene i dansk Østgrønland, ingen tvil om, at saadan som Nansens plan er udkastet, kan man, hvis skibet ikke naar ind til kysten og venter paa ham, til han er bleven nødt til at opgive sin plan, holde 10 mod 1 paa, at enten sætter Nansen sit (og
