Denne siden er korrekturlest
historien om Grønlands østkyst, idet der blev gjort flere kraftige forsøg paa at naa den[1] .
Da de tidligere ekspeditioner til østkysten var mislykkede, søgte Danell længere nord de gamles vei, den saakaldte «Eriksstevne»; han reiste nordenom Island, holdt saa sydvestover og var den 29de mai paa 64° 19′, og de gissede sig at være 50 mil fra Reykjanæs. Den 2den juni fik de Grønlands østkyst i sigte, antagelig ved Kap Dan[2], men kunde hverken den eller de følgende dage lande for is, som laa 4 til 7 mil fra
landet[3]. Den 9de
- ↑ Den eneste beretning, som haves om denne reise, er en beretning til Frederik den tredje, forfattet af en vis Christian Lund efter Danells dagbøger, og som opbevares i det kongelige bibliotheks gamle manuskriptsamling i Kjøbenhavn. 1787 blev der af John Erichsen udgivet i trykken et udtog af denne beretning. Se forøvrigt ogsaa «Grønlands hist. Mindesmærker», 111, side 713—720.
- ↑ Hvorfra kapt. A. Mourier har hentet sine oplysninger, at Danell skulde have opdaget et forbjerg paa 67° og et paa 651⁄2° n. br. (se dennes artikel om «Ingolfs» reise 1879 i «Geografisk Tidsskrift», Kjøbenhavn, bd. 4, s. 51, 1880), har jeg ikke kunnet opdage.
- ↑ Danell har i sine dagbøger beskrevet en del øer, som skulde ligge tildels 3 à 4 mil fra land søndenfor Kap Dan, og hvoraf han giver en navnet «Hvidsadlen» og en anden «Masteløst skib». Af beskrivelsen fremgaar det imidlertid tydelig, at disse øer kun har været store isfjelde, hvoraf der er mange, og som den med saadanne ukjendte Danell har taget feil af. Jeg har selv seet gamle ishavsfarere tage isfjelde for land. Om 5 øer, som de den 6te juni var nær, heder det, at de var «næsten ganske overklædte med is undtagen en, som var af sortagtigt udseende, meget høi og af en mils (?) omfang». Altsammen meget passende for isfjelde; at det ene isfjeld var sortagtigt, tyder paa, at det har ført moræneslam, grus og sten med sig, hvilket ikke er noget sjeldent tilfælde. Jeg traf selv i 1882 et saadant isfjeld under Grønlands østkyst paa ca 66° 50′ n. br. og tog det først for en ø. (Sml. min artikel derom i «Nyt Magazin for Naturvidenskab». Kristiania 1883). Naar Graah mente (1829) at have gjenfundet 2 eller 3 af Danells øer, er det antagelig toppene ved Kap Dan, han har seet over horisonten, hvis det da ikke atter er isfjelde, hvilket synes lidet sandsynligt at en saa erfaren mand som Graah skulde tage feil af. Jeg kan ikke tilegne mig kapt. Holms opfatning (se «Meddelelser om Grønland», bd. 9, side 201) at Danells ø Hvidsadlen skulde være den fjeldtop eller nunatak paa indlandsisen, som han kalder saa. Jeg har selv seet samme nunatak ude fra drivisen i flere miles afstand, men saa samtidig hele landet med indlandsisen, og at den skulde kunne tages for en ø, forekommer mig umuligt, saa meget mere som jo Danell skulde have været sin ø Hvidsadlen paa 3 mils afstand. Da imidlertid navnet passer paa den top, hvorpaa Holm har anbragt det, finder jeg ingen grund til, at det atter skulde fjernes.
