Endelig den 4de september skulde det lykkes Nordenskiøld
at udføre, hvad saa mange havde søgt forgjæves; han kom med
jernskibet «Sofia» gjennem forholdsvis spredt is lykkelig under
land lige i vest for Kap Dan og ankrede i en bugt, som han kaldte
«Konung Oscars Hamn». Her gik man den dag og den følgende morgen
iland og gjorde forskjelligartede videnskabelige indsamlinger og
iagttagelser. Man fandt ogsaa talrige og tildels ferske spor af
indfødte, men saa ingen, og dette var, efter hvad vi nu ved om
kysten, yderst merkeligt; thi man havde landet midt i et beboet
strøg. Ekspeditionen var heller ikke bleven bemerket af eskimoerne,
men derimod havde den som det eneste synlige tegn paa sin
tilstedeværelse efterladt en tom ølflaske fra Calsberg bryggeri,
der blev funden af eskimoerne og det følgende aar bragt Kapt.
Holm[1] som en overnaturlig ting; især
tillagde de den gule vædske, hvoraf der endnu fandtes en draabe
igjen, guddommelige kræfter.
5te september, dagen efter ankomsten, lettede «Sofia» atter anker og stod ud fra land for om muligt at naa det nordenfor Kap Dan. Dette lykkedes dog ikke, og man blev paa grund af manglende kulforraad tvungen til at vende hjemover.
I 1884 var isforholdene i Danmarks-strædet meget gunstige for en landing paa Grønlands østkyst, og flere af de norske sælfangere var, efter hvad jeg har hørt af paalidelige kilder, i første halvdel af juli meget nær under kysten omkring 67° n. br., og en af dem, kapt. A. Krefting med skibet «Stærkodder», fangede klapmyts
lige under landet,
- ↑ Se om dennes ekspedition senere i dette kapitel.