Nordover langs østkysten. Møde med eskimoer.
Det første, vi tænkte paa efter at være komne gjennem isen, var at søge land, vi maatte jo snarest muligt føle Grønlands klippegrund under fødderne, og desuden havde jeg for længere tid tilbage udlovet chocolade og festmaaltid, den dag vi satte fod paa fast grund.
Ret ind for os og nærmest ved laa øen Kutdlek med sin høie, afrundede form, men det vilde føre os for meget ud af kursen at lægge til der, naar vi skulde nordefter; vi stævnede derfor hellere mod den nordligere ø Kekertarsuak.
Paa veien kom vi under et mægtigt isfjeld, som laa paa grund her i det aabne vand. Paa dets høideryg sad masser af maager, strøede som mørke punkter henover. Da vi var nær det, faldt et vældigt isstykke med brag i vandet; skarer af maager hævede sig og omflagrede os med sine ensformige skrig; dette var et helt nyt liv, og velgjørende var det saadan uhindret at kunne ro frem i aabent vande.
Da vi kom længere frem, opdagede vi, at der endnu
