Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/410

Denne siden er korrekturlest


«Dette bragte mig, som melt er, udi Bevægelse, at jeg i det mindste, som fordum Moses havde Lyst til, at see Landet, tog jeg føromtalte Mand med sin Datter, samt trende unge Grønlændere med mig, vi vil jeg sige, begyndte derpaa at antræde vores Reyse, efter at vi tilforn saa dybt var indkommen i en Fior ved den Sydre Ende af Iisblinken».

Dalager har, som det synes, ligesom alle paa hans tid interesseret sig sterkt for gjenfindelsen af den gamle norske koloni «Østerbygden», som man mente endnu ikke at have fundet, og som man fremdeles almindelig antog maatte have ligget paa Grønlands østkyst.

De forlod fjorden den 2den september 1751, den 3dje september naaedes indlandsisens rand, og den 4de om morgenen «begave vi os,» siger Dalager, «ud paa Iisen, for at naae den første Bierge-Top, som ligger mit paa Iisblinken, hvortil vi havde omtrent en Miil. Veyen dertil var lige saa slet og jevn som paa Kiøbenhavns Gader, Forskiælen syntes mig alleene at her var noget glattere, men derimod havde ikke fornøden at vaade ud til Siderne i Skarnet, af Frygt for at overveltes af Postmesternes Heste og Vogne».

Den næste morgen drog man videre til «det øverste Field paa lisblinken kaldet Omertlok», hvortil der ogsaa var omkring en mil, men hvortil isen var meget ujevn med mange sprækker, saa

der trængtes 7 timer for at naa did.[1]

  1. Hvilken nunatak denne Omertlok har været, kan neppe afgjøres med sikkerhed, da der ligger flere nunataker inde paa indlandsisen paa den sydlige side af Fredrikshaabs isblink, og ingen af dem kaldes nu, saavidt vides, ved dette navn af grønlænderne. Saavidt jeg forstaar Dalagers beretning, har han først besøgt en nunatak og derfra fortsat næste dag videre indover til en anden «det øverste (det er muligens det nordligste) Field paa Isblinken.» Det forekommer mig derfor at være mindre sandsynligt, at dette fjeld (Omertlok) skulde være den samme nunatak, Nasausak, som i 1878 blev besøgt af kapt. J. A. D. Jensen og hans ekspedition, saaledes som denne synes at antage (se hans ovenfor anførte bog: «Om Indlandsisen i Grønland» side 24, se ogsaa hans beretning: «Meddelelser om Grønland» Bd. 11, side 48). Mellem Nasausak og indlandsisens rand ligger ingen nunatak, og afstanden fra denne er heller ingen mil.