ligesaa snart de satte eller lagde sig en times tid paa berget. «Jeg for min Del havde til Underklæder tvende gode Trøyer, derover igjen en Renskinds-Pæls, om Natten indviklede jeg mig i en skiøn dobbelt foret Kappe, tilligemed indputtede Fødderne i en Pose af Biørne-Skind, men ved alt dette var jeg ikke i Stand at kunne beholde Varmen.
«Jeg kand sige, at af saa mange haarde Vinter Nætter som jeg har camperet paa Marken i Grønland, ingen har af Kulden incommoderet saa stærkt som disse første i September-Maaned.»
Denne lidet paaagtede beskrivelselse meddeler tydelig nok den første kjendte iagttagelse af den sterke kulde, som foraarsages ved udstraaling fra indlandsisen, og som vi fandt der i den samme maaned.
Efter Dalager og lige til langt ind i vort aarhundrede er der kun faa europæere, som vides at have betraadt eller besøgt indlandsisen.
En af de faa er den i forrige aarhundrede levende bekjendte grønlandske naturforsker, presten Fabricius, fra hvis haand vi har en afhandling om isforholdene i Grønland[1]. Denne er i flere henseender merkelig for sin tid og giver et ganske godt begreb om Grønlands isdannelser; det fremgaar deraf, at Fabricius maa have besøgt indlandsisen og været oppe paa den.
Den tyske mineralog Giesecke havde under sin 8-aarige reise i Grønland (1806—13) flere gange anledning til at besøge indlandsisens rand. Nogen opfatning af dens videnskabelige
betydning havde han imidlertid lige saa lidt som
- ↑ O. Fabricius. Om Drivisen i de nordlige Vande og fornemmelig i Davis-strædet. (1784) — Dansk Vid. Selsk. Skrifter. 1788. 3; 65—84.
