paa en reise over fjeldet fra Bergen til Kristiania, — at jeg blev staaende ved den form, vi benyttede.
Alt træverk, undtagen meierne, var gjort af ask i saa seige, udvalgte stykker, som muligt.
Da udsøgt ask som bekjendt er et overmaade sterkt materiale, kunde kjælkernes overstel gjøres meget smekkert og let uden dog at blive svagt.
Meierne var paa et par kjælker gjorte af alm, paa de andre af
løn — begge disse træsorter udmerker sig nemlig ved sin glathed paa
sneen. Forsaavidt kunde det dog have været det samme, hvad de var
gjorte af; thi meierne var skoede med tynde staalplader, som jeg
havde tænkt at tage af, naar vi kom ind paa løst føre, men som med
én undtagelse blev benyttede den hele vei.
Hosstaaende tegning giver vistnok en saa god forestilling om kjælkens bygning, at enhver nærmere beskrivelse er overflødig; der var ingen nagler, alle sammenføininger var gjorte med surringer, dette gjør kjælken mer elastisk, saa den gir svigt under stød og lignende, da nagler gjerne springer; følgen var ogsaa, at intet blev brudt paa den hele reise. Kjælkernes længde var omtrent 2.90 m. og bredden var ca. 0.50 m. Maalte man meierne i løbet
