Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/567

Denne siden er korrekturlest

var det ganske stille, men mens vi spiste, røg det op med stiv nordenvind, som stod ind fjorden, og det var ikke tale om at kunne ro imod den, vi maatte ligge, hvor vi var, og fortsatte med krækling; tilslut blev vi saa dovne, at vi ikke gad plukke dem med hænderne længer, vi veltede os nu paa maven op i kræklingtuen og plukkede dem

Vor rastplads morgenen 1ste oktober (Efter et fotografi).
Vor rastplads morgenen 1ste oktober
(Efter et fotografi).
Vor rastplads morgenen 1ste oktober
(Efter et fotografi).

med munden, og saa søvnede vi, der vi laa, og sov tilkvelds; men da vi slog øinene op igjen, hang kræklingen der, stor, saftig og blaasort, lige foran munden, og saa var det til at spise igjen, indtil man atter søvnede. Hvis det er sandt, som det blir sagt, at fraadseri hører til de groveste synder, maa vi to, som hin dag spiste krækling i Ameralik-fjorden, komme til at lide en uhyggelig straf. Forøvrigt