Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/640

Denne siden er korrekturlest

skjeppe, fandt, at kirkesangen vistnok ikke var saadan, som da han var med, men den var dog «meget køn», det var aldeles, som naar man hører lyden af et tateratfjeld (maagefjeld), hvor tateraterne[1] stiger og synker stadig skrigende.

Vordende fanger fra Godthaab. (Efter et fotografi af inspektør C. Ryberg).
Vordende fanger fra Godthaab.
(Efter et fotografi af inspektør C. Ryberg).
Vordende fanger fra Godthaab.
(Efter et fotografi af inspektør C. Ryberg).

Etter risengrynsgrøden og renstegen om kvelden hos kolonibestyrerens, hvor alle ekspeditionens medlemmer var budne, blev juletræet tændt, og der var megen jubel.

Som lystigheden var paa det bedste, stak et stort, rundt hoved med en svær haarlug ind af døren. Det tilhørte vor ven Joel, som kom for at spørge efter en ølflaske, han havde byttet sig til oppe hos lapperne for nogle edderfugle, men som han sammen med noget

andet

  1. Taterat er det grønlandske navn for krykjen eller den tretaaede maage.