Den 12te april var jeg atter i Kornok. Da det den følgende dag
regnede, havde min ven Aperâvigssuak ikke lyst til at reise videre
til Godthaab. — Isteden holdt jeg den dag stort bal for alle
grønlændere i Kornok, dansen begyndte kl. 4 eftermiddag,
traktementet var kaffe og skibsbrød, og vi morede os alle
fortræffelig langt ud over
kvelden, indtil jeg maatte bede gjesterne gaa, forat jeg kunde faa sove.
Den følgende dag (den 14de april) roede vi i nogenlunde godt veir til Godthaab. Som eksempel paa, hvor hurtig man kan komme frem i kajak, kan nævnes, at uagtet vi de første 3 timer havde strømmen imod og den sidste time havde stiv kuling imod, roede vi de 8 mil paa 8 timer; og endda er dette lidet mod den fart, øvede kajakroere kan naa. Hr. Heincke fortalte mig saaledes, at da hans hustru engang for et par aar siden blev meget syg i december, havde en af fangerne ved Umanak, Ludvig, gaaet før daggry om morgenen til Godthaab for at søge raad hos lægen, men trods de korte dage i december paa den bredde, var han tilbage før kveld. Det er 9 mil fra Umanak til Godthaab.
Ved kolonien havde man ved vor ankomst endnu intet hørt til skibet.
Den 15de april var det snetykke, og vi var alle enige om, at