Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/83

Denne siden er korrekturlest

blive der natten over og forsøge at sove i de sovesække, som var gjorte af renskind. Om aftenen, da vi kom til skoven, hvor vi skulde tilbringe natten, slog vi op vort telt. Derpaa saa skulde vi koge kaffe med en maskine, som skulde koge med spiritus. Saa blev maskinkjedelen fyldt med sne, og vi tændte ild ind under den. Den brændte flere timer, men kom ikke i kog. Saa maatte vi da forsøge paa at drikke af det lunkne vand, hvortil blev sat kaffeekstrakt. Det smagte ikke af nogenting; thi det var næsten koldt. Om kvelden, da vi skulde lægge os til at sove, krøb de fire nordmænd ind i sovesækkene. Nansen bød os ogsaa at lægge os i sækkene, men vi mente, at det vilde blive altfor hedt. Vi behøver ikke at gaa ind i sækkene, mente vi, og vi sov saa udenfor. Om morgenen vaagnede jeg, da klokken vel kunde være 6, og saa da, at vore mænd laa og sov som bjørne i sækkene. Jeg lagde mig igjen og sov til kl. 9. Da vækkede jeg dem; thi jeg vidste, at skydshest var bestilt til os til kl. 10.»

Denne skildring tyder vistnok paa, at enkelte dele af vor udrustning, som f. eks. kogeapparatet, endnu ikke var saa gode, som de kunde være; men der var endnu tid til forbedringer; disse blev da ogsaa foretagne, og da vi endelig i de første dage af mai drog ud efter at have faaet flere vigtige ting i den ellevte time, var i ethvert fald det meste i den forønskede orden, og hvad som ikke var det, kunde bli det under reisen.