Side:Nordland og Finmarken.djvu/29

Denne siden er korrekturlest
27


De par timer, viet Grunnar Berg og hans hvilested, vil vistnok ingen af os saa snart glemme. De var en stemningsfuld indvielse af denne vor rige dag i Lofoten.

Saa vendtes stævnen mod Lofotens glansnummer, Raftsundet. Farten dertil, udenfor Mollas tinder og med udsigt tversover Vestfjorden til fastlandets vilde tindefylking, er saa storslagen at man glemmer, at man skal til Raftsundet.


Digermulpanoramet.

Ved indseilingen til Raftsundet besteg vi Digermulen, en svær kolle paa 1000 fods høide. En stegende varm tur op gjennem frodige bjerkelier, med den yndigste udsigt nedover bjerkeskogen og de grønne myrmarker og det solglitrende friske hav udenfor i syd, mens paa venstre side Digermulens i istiden afrundede og blankskurede hjørnerunding tvang stien til en stor omgaaende bevægelse for fra bagsiden af at føre os