Kibjerg fiskevær.
Vi stanser ved et af Finmarkens mange fiskevær, Kibjerg, østenfor Vardø. Kystlandet er lavt og sjøen langgrund. Et saadant vær er en havn, en klynge lave mørke rorboder, og en mængde tørrestilladser for fisk — hjeller — indi været og omkring.
Mens Lofotens vær er fyldte kun i skreitiden, er Finmarkens vær i virksomhed den største del af aaret. Udværene er udenfor fisketiden helt tomme, de øvrige vær har en kjerne af fastboende, og værets akse er gjerne en matador af en landhandler.
Inde paa havnen, den ydre, ligger russiske handelsfartøier, paa havnen inde ved bryggerne ligger fiskebaadene, mest otringer. Hver baad har sit nr. og sin bestemte plads. Under selve storfisketiden er der offentligt opsyn, der vilde ellers bli et uhjælpeligt anarki.
